Ledige stillinger
Team Damsgaards CaravanCenter søger en sælger
Vil du være en del af et stærkt team i en virksomhed i vækst?
Du har nu chancen for at blive en del af et engageret team på 21 medarbejdere, hvoraf 12 er fuldtidsansatte. Vi arbejder i små teams, som tager sig af hhv. salg/butik og værksted.
Vi søger en brancheerfaren, fleksibel og ikke mindst serviceminded ny kollega, som vores kunder kan have fuld tillid til.
Du skal have mod på nye udfordringer i en virksomhed, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden med dagens mange forskellige opgaver, og du skal være forberedt på, at det er helt normalt, at en arbejdsdag udvikler sig i en anden retning, end man måske havde planlagt fra morgenen af. Derfor er det vigtigt for os, at du er meget serviceorienteret og sætter kunden i fokus, samt ikke mindst at du er omstillingsparat og griber de bolde, som kastes i luften.
Vores team består af kompetente medarbejdere, som løfter i flok, og da vi har travlt, er det vigtigt, at du har overblik og kan skabe struktur på opgaverne, så kunderne altid oplever os som 100% professionelle fra det første møde til en aftale er på plads.
Selvom vi har travlt, så lægger vi vægt på det sociale sammenhold og trivsel blandt alle medarbejdere, og det er vigtigt for os, at vores nye kollega er smilende, imødekommende og parat til at tage medansvar for det gode sociale arbejdsliv.
Dine opgaver vil b.la. være:
- Køb og salg af campingvogne
- Ekspedition i butikken
- Salg af ekstraudstyr herunder fortelte, mover-anlæg og andet campingtilbehør
- Forsikringsskader
- Vedligeholdelse af webshop mm.
Hverdagen byder på mangeartede opgaver, så har vi brug for en ny kollega, som
- Har kendskab til campingbranchen
- Har erfaring med salg og kundeservice
- Arbejder struktureret med opgaverne (check hellere en gang for meget end en gang for lidt) og kan bevare overblikket, selvom der lander mange opgaver på en gang
- Er smilende, imødekommende og tillidsvækkende
- Det er en fordel, hvis du har et BE-kørekort
Arbejdsugen er på 37 timer fordelt på hverdage og weekender. Vi tilbyder god fast løn, pension + bonusordning.
Har du lyst til at blive vores nye kollega, så send din ansøgning med CV på mail til:
bo@dccs.dk, eller kom ind forbi butikken med den. Vedlæg gerne et billede af dig selv.
Generelt
Ved ansøgning, kan det gøres elektronisk på bo@dccs.dk
Ansøgeren giver Damsgaards CaravanCenter ApS ret til at behandle de fremsendte personoplysninger med det formål at oplysningerne kan indgå i en rekrutteringsproces.
Oplysningerne bliver opbevaret i overensstemmelse med god databehandlingsskik.
Oplysningerne bliver maksimalt opbevaret i 6 måneder, eller til rekrutteringsprocessen er overstået, hvorefter de vil blive slettet permanent.
Enhver henvendelse i relation til personoplysninger kan rettes til Bo Damsgaard.
Alle oplysninger behandles i fortrolighed.
Ansøgningerne må ikke indeholde personfølsomme oplysninger, i form af oplysninger om seksualitet, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, race, religion, filosofisk overbevisning samt politisk overbevisning.