Vores historie

Der har været campingvogne på Funder Bakke i over 50 år. Allerede i slutningen af 1960'erne åbnede Willy Fisker den første campingbutik på de skrånende bakker og solgte telte, trailere og campingvogne til de første generationer af danske campister.

I 1980'erne kom en ung Bo Damsgaard i lære hos Willy Fisker. Her lærte han faget fra bunden, hvordan en vogn er skruet sammen, og hvad der skiller en god handel fra en dårlig. Men den vigtigste lektie stod ikke i lærebogen: kunderne kom sjældent kun efter en campingvogn. De kom efter trygheden ved at handle med en, de kunne regne med.

'Den erkendelse tog Bo med sig, da han i 2002 grundlagde Damsgaards CaravanCenter på samme bakke. De første år var det familien, der hjalp til i butikken. Efter to år begyndte forretningen for alvor at vokse, og de første medarbejdere blev ansat. Siden er staben vokset støt, i sommeren 2024 var vi 20 ansatte.

I dag står tre bogstaver stadig over det hele: tillid, tryghed og troværdighed. De tre T'er er ikke et slogan, vi fandt på til en brochure. Det er dem, Bo lærte på pladsen hos Willy Fisker, og det er dem, vi bliver målt på hver gang en kunde kører ind på Funder Bakke 53.Efter mange års erfaring med både nye og brugte vogne finder du i dag blandt andet et stort udvalg af nye campingvogne fra Fendt og Isabella Camp-let.

 

 

Dine fordele, som kunde hos os

Fem års garanti

Som Truma partner yder vi dig en delegaranti på fem år på klimaanlæg og rangersystemer. Dermed er du afsikret tre år længere end normalt. Garantien dækker defekter, som stammer fra materiale- eller produktionsfejl. Vi udsteder dig et garanticertifikat, når du køber et Truma apparat.


Eksklusive produkter

Som Truma partner tilbyder vi dig det komplette produktsortiment fra Truma. Dertil hører eksklusivt tilbehør som den flere gange prisbelønnede Mover XT. Denne rangerhjælp egner sig til campingvogne med en tilladt totalvægt på op til 2.300 kilo – og vejer selv kun 28 kilo.

Kvalificeret rådgivning

Vi er ofte på kursus og er altid up to date. Vi forklarer dig ved hjælp af demonstrationsapparater og salgsdisplays anskueligt, hvordan apparaterne fungerer og beskriver de tekniske detaljer. Beslutter du dig for et produkt, bliver det korrekt installeret af os som Truma partner.

 

 

Fordele ved at handle hos os som medlem af
Camping Outdoor Danmark

Tryghed og sikkerhed – din garanti for en reel handel!

2 års reklamationsret

Der er stor forskel på at handle privat kontra erhverv. Som forbruger er du nemlig omfattet af de særlige forbrugerbeskyttelsesregler i købeloven og har 2 års reklamationsret, når du handler hos en erhvervsdrivende frem for privat.


Reklamationsnævn

Skulle der opstå uenighed, har du adgang til et reklamationsnævn. Reklamationsnævnet behandler klager fra forbrugere vedrørende mangler ved autocampere, campingvogne, teltvogne og fortelte, som er købt af medlemmer af Camping Outdoor Danmark.

 

Garantifond

Skulle det meget uheldige og mod forventning ske, at en forhandler, som er medlem af Camping Outdoor Danmark, går konkurs, har Camping Outdoor Danmark stiftet en garantifond, hvis formål er at sikre, at du som forbruger ikke lider økonomisk tab, hvis denne erklæres konkurs.

 

Certificeret F-gas center

Gas kan være farligt, og din sikkerhed er altid førsteprioritet. Det er lovpligtigt, at virksomheder, som udfører F-gasinstallationer og F-gaskontrol, er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Alle Camping Outdoor Danmark medlemmer, som arbejder med F-gas, er eksamineret og godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

 

Autoriserede værksteder

Camping Outdoor Danmark afholder løbende opdaterende efteruddannelseskurser, således at værkstederne altid kan tilbyde den bedste og mest kvalificerede service til dig som forbruger.

TILLID, TRYGHED & TROVÆRDIGHED